2011-11-08 15:17
Har lyst, tid og overskud til at blive frivillig samtalepartner her på Linien? Vi optager og uddanner nye frivillige to gange om året - næste gang i februar 2012. Du kan finde ansøgningsskema, uddannelsesdatoer og flere informationer om arbejdet som frivillig under menupunktet "Frivillig" her til venstre.
2011-11-08 15:08
Årets psykiatritopmøde fandt sted på Frederiksberg Gymnasium den 1. oktober kl. 10-17 og satte fokus på den sårbare ungdomstid. Vidste du, at halvdelen af alle psykiske lidelser starter ved 14 års alderen? Eller at 90% af de unge, som ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, falder fra på grund af psykisk sygdom? Psykiatritopmødet blev gæstet af næsten 1.000 deltagere - både brugere, pårørende, professionelle og andre interesserede.
2011-10-11 10:14
Der er flere og flere som bruger vores dialog-fora. Vi kan se, at mange læser de indlæg der er, og at der er nogle som også skriver. Det er dejligt, men vi vil gerne opfordre endnu flere til at kommentere og komme med indlæg. Jo mere der bliver skrevet, jo flere kan dele tanker og oplevelser. På den måde er Linien ikke kun åben fra 16-23, men alle døgnets timer.
2011-05-19 13:50

Måske er du en af dem, som er fanget i præstationsfælden?

 Er din hverdag præget af tårnhøje forventninger til dig selv og skal du altid gøre alting lidt bedre? Har du søvnproblemer. kronisk træthed, maveproblemer, stress eller depression?

2011-05-19 13:46

Liniens bibliotek er nu tilgængeligt; for frivillige medarbejdere. Alle titler på bøger, som findes på Linien, er angivet - bøger man som frivillig kan låne med hjem i op til en måned.

Log på som frivillig og se om der er bøger som kan interessere dig.

2011-05-19 13:24

Langt om længe er Liniens nye hjemmeside i luften. Har du kommentarer, ris eller ros til hjemmesiden, så skriv til os på linien@liniens.dk. Vi håber du får glæde af alle de nye muligheder.

2011-05-19 13:19

Liniens samarbejdspartner ODA lancerer i disse dage, med kulmination d. 23-24 maj en underskriftindsamling, som skal sætte fokus på diskriminationen i det danske behandlingssystem.

2011-05-19 13:14

Her på Liniens nye hjemmeside har du mulighed for at kommunikere med andre, der er psykisk sårbare, ensomme eller pårørende via sidens to samtalefora - Bruger til bruger og Pårørende til pårørende.

Det betyder, at du kan dele dine tanker, problemstillinger, glæder og følelser med andre mennesker, der har haft lignende oplevelser, og som formentlig kan genkende meget af det, som du beskriver. Du kan også kommentere på andres beskrivelser og indlæg. Det kan både give luft og forståelse.

2011-05-19 12:53

Tak til alle frivillige for en dejlig weekend.


En weekend, som på papiret skulle handle om død og ensomhed, kom til at handle mere om glæde og solskin.